Antibiotika-forbrug mod blærebetændelse er problematisk – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

UC-CARE > Nyheder > 2013 > Antibiotika-forbrug mo...

18. november 2013

Antibiotika-forbrug mod blærebetændelse er problematisk

Antibiotika-dag

Cirka halvdelen af de patienter, der modtager antibiotika for blærebetændelse er fejldiagnosticerede og har ikke gavn af behandling, viser undersøgelser fra England og USA. Om det samme gælder for danske patienter og kæledyr er en af de hypoteser det nye forskningscenter i antibiotikaresistens, UC-Care, vil afprøve.

Blærebetændelse og andre simple infektioner kan i fremtiden blive svære at behandle, fordi vi bliver resistente over for vor tids mirakelkur antibiotika. Allerede nu dør 25.000 europæere hvert år på grund af resistente bakterier, der ikke kan behandles. Det stigende problem med antibiotikaresistens bliver i dag markeret i videnskabelige miljøer ved den årlige Europæiske Antibiotika-dag.

Resistensen opstår, fordi bakterierne får mulighed for tilpasse sig. Årsagen kan være for gavmild udskrivning af antibiotika fra både dyrlæger og læger.

Internationale undersøgelser viser, at cirka hveranden antibiotika-kur mod blærebetændelse er unødvendig. UC-Care vil blandt andet undersøge om situationen er den samme i Danmark.

-Derfor vil vi udvikle redskaber til at målrette brugen af antibiotika både hos mennesker og dyr, siger professor Luca Guardabassi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Han står i spidsen for det netop opstartede forskningscenter UC-Care.

Blærebetændelse udløser hyppigt antibiotika

Blærebetændelse er den 2. hyppigste grund til behandling med antibiotika hos praktiserende læger i Danmark. Samtidig viser udenlandske undersøgelser, at cirka halvdelen af patienter i USA og England bliver behandlet for blærebetændelse med antibiotika, selvom diagnosen er forkert, og de slet ikke har gavn af antibiotika. Det er muligt, at situationen ikke er anderledes i Danmark.

-Diagnosticering sker i mange tilfælde på baggrund af patienternes egen oplevelse af deres symptomer fx. over telefon, og der kan lægen ikke undersøge, om der faktisk er tale om en blærebetændelse.  Måske bliver der udskrevet mere antibiotika end nødvendigt – ikke mindst fordi patienterne presser på for en hurtig og effektiv kur, forklarer læge Lars Bjerrum, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og vejleder for flere af projekterne om antibiotika og blærebetændelse under forskningscenteret UC-Care.

Ikke mere mudderkastning

I medierne bølger debatten om, hvem der er for ivrige med recepterne med antibiotika, mellem dyrlæger og læger. Men i forskningsverdenen har der længe været et ønske om samarbejde, som UC-Care nu indfrier.

Professor Luca Guardabassi, der står i spidsen for UC-Care, i Festsalen, Københavns Universitet.

 - Antibiotika til produktionsdyr, kæledyr og mennesker skal ses i sammenhæng, og vi kan genbruge metoder både inden for diagnosticering og behandling, siger professor Luca Guardabassi, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Forskningen hos UC-Care retter sig derfor ikke bare mod mennesker men også mod produktionsdyr og kæledyr; en såkaldt One Health tilgang til forskningen.

Vigtig forskning på dyr

Forskning har påvist en risiko for, at brug af antibiotika til kæledyr skaber yderligere resistente bakterier hos ejerne. Det er estimeret, at 14 procent af hunde modtager antibiotika for blærebetændelse i løbet af deres liv, og da denne behandling ofte er stærk, er det et oplagt område at kigge nærmere på. Produktionsdyr kommer ligeledes under luppen.

 -I svinebesætninger undersøger vi, om blærebetændelse hos danske søer bliver diagnosticeret, behandlet og forebygget korrekt, siger professor Jens Peter Nielsen, Institut for Produktionsdyr og Heste, Københavns Universitet.

Forskerne vil udvikle evidensbaserede retningslinjer for, hvornår der bør udskrives hvilken type antibiotika til dyr. De vil også udvikle effektiv diagnosticering for at bidrage til, at vi ikke skaber en stigning i antallet af resistente bakterier på grund af forkert eller overdrevet brug af antibiotika blandt dyr og mennesker.

Kontakt:
Professor Luca Guardabassi, mobil: 50116026